6 gedichten van Holger Drachmannn opus 49

Saa du Knøsen, som strøg forbi

Tekst: Holger Drachmannn

Saa du Knøsen, som strøg forbi,
Skælmen med tindrende Øjne?
Tror du hans Fart blev stanset, fordi
Hans Fødder var nøgne?
Tror du hans Stemme er hæs og raa,
Fordi han ikke har Kappe paa?
Hør hans Stemme og se hans Gang;
Der staar Røg af hans Fjed, der er Ild i hans Sang.

I Morgenluften saa frisk og sval
Svajer de grøne Kranse,
Skoven blev bygget til Dansesal;
Kom, lad os danse!
Tør du vel flætte dit Trin i mit,
Da er mit Hjærte til Hansdag dit;
Dagligt Brød giver daglig Kiv,
Følg mig paa Farten og vær min Viv!

Kom, Du brune Pige, kom,
Vort Bryllup skal staa i det Grønne,
Vi agter den Snak og de Andres Dom
Værd kun en Bønne!
Saa du Magisteren, tynd og bleg?
Han rynkede Næsen af vor Leg.
Lille Magister, lad se din Arm!
Den spænder jo ej om en Piges Barm!

Mit Navn er Gotfred Springforbi,
Vildtet det er mine Frænder.
Tror du min Fod er nøgen, fordi
Jeg ikke har Venner?
Raakalven skaffed mig Støvler vel,
Fald jeg nænned at slaa ham ihjel;
Men jeg klæder mig ej ved en andens Trang,
Jeg er let om mit Hjærte og let i min Gang.

xx
xx

Zag je de jongeman, die voorbijging

xx

Zag je de jongeman, die voorbijging,
die schelm met fonkelende ogen?
Denk je dat hij gestopt is met lopen
omdat hij blootvoets was?
Denk je dat zijn stem rauw en hees is
omdat hij geen muts op had?
Luister naar zijn stem en zijn gang;
er komt rook van zijn voeten, zijn zang is vol vuur.

In de ochtendlucht, zo fris en koel,
wuiven groene kronen,
het bos werd tot balzaal omgebouwd;
kom, laten we dansen!
Als je het waagt je passen in de mijne te zetten,
zal op St. Johannesdag mijn hart de jouwe zijn;
het dagelijks brood geeft dagelijks strijd,
volg mij snel en wees mijn vrouw!

[ . . . ]

De volledige tekst kunt u per email opvragen.
Klik hier voor de voorwaarden.